Rektor Anders Bjarklev

Tre hædersbevisninger til DTU Compute

Wednesday 14 May 14
|

Contact

Ole Christensen
Professor
DTU Compute
+45 45 25 30 43

Contact

Bo Friis Nielsen
Professor, Head of Section
DTU Compute
+45 45 25 33 97
Ved den traditionsrige årsfest på DTU den 9. maj 2014 blev der uddelt to priser og en hædersbevisning til DTU Compute. En af priserne som Årets Underviser gik til professor Ole Christensen, DTU´s nye pris for studenter start-up gik til firmaet Airtame og lektor Bo Friis Nielsen blev hædret for sin doktorafhandling.

Årets Underviser 
Hvert år ved årsfesten kårer PF, Polyteknisk Forening, to undervisere på DTU til Årets Underviser. Der udnævnes en underviser fra diplomingeniøruddannelsen og en fra civilingeniøruddannelsen. Udnævnelserne sker på baggrund af nomineringer og afstemninger lavet af de studerende selv.

I år gik den ene udnævnelse til professor Ole Christensen, DTU Compute. Formanden for PF, Kristoffer Skaftved Mathiesen, overrakte priserne. Underviserne blev fremhævet for at udvise stort engagement i undervisningen, for at kunne engagerede de studerende til aktivt at deltage, og for at kunne formidle svært stof på en indbydende og forståelig måde. Sammen med udnævnelsen til Årets Underviser årets underviser, følger der også en gave i form af Georg Jensen ur og et rejsegavekort på 25.000 kr.

Pris for studenter start-up
DTU har i år valgt at indføre en ny pris for studenter start-up. Den nye pris gik i år til start-up firmaet Airtame, som bl.a. har sat rekord i crowd-funding og vundet international hæder i USA.

”DTU’s studerende er både hårdtarbejdende og selvstændige unge mennesker, der på alle måder ønsker at skabe en bedre fremtid for sig selv og andre gennem en dedikeret indsats med deres studier, gennem studenterpolitiske aktiviteter, fritidsarbejde, fritidsaktiviteter, rejser og meget mere,” fremhævede rektor i sin tale og understregede, at han mener, at vi skal væk fra myten om studerende, som nogle der ikke vil eller ikke kan, og i stedet holde os til realiteterne og glædes os over deres talenter og virkelyst, og støtte dem i at nå deres mål.

Doktorgrad
Lektor Bo Friis Nielsen, DTU Compute, blev anerkendt for at have bragt videnskaben et væsentligt skridt videre og blev til årsfesten promoveret til dr. Technices for afhandlingen: Matrix Analytic Methods in Applied Probability with a view towards Engineering Applications

News and filters

Get updated on news that match your filter.