1 Kunstig intelligens
Computere er blevet så kraftige, at man kan arbejde med meget avancerede algoritmer, der bruges til værktøjer, læringsmetoder og processer som big data, kunstig intelligens,business process mining, machine learning og deep learning. Ikke alene kan vi programmere, hvad systemerne præcist skal gøre, de kan også lære over tid. Det giver uanede muligheder og etiske udfordringer. DTU Compute arbejder inden for disse områder.
2 Augmentet reality
Ved at kombinere den virkelige verden med den virtuelle kan man hjælpe teknikere med at reparere en jetmotor uden at skille den ad. Augmentet reality bruges også i undervisningsøjemed, hvor studerende får indblik i, hvilke konsekvenser deres forskning får i den virkelige verden. Under augmentet reality ser man virtuel realilty, vision technology, on-line-tracking og digital twin, som er en fuld digitalisering af et hvilket som helst produkt. DTU Mekanik og DTU Compute arbejder inden for disse områder.
3 Autonome systemer
Autonome systemer kræver en kunstig intelligens i realtid. Autonome systemer er selvkørende systemer og dækker bl.a. over droner, robotter samt selvkørende biler og busser. Under autonome systemer ser man sensorsystemer, realtids-high performance computing, visionsystemer, automation, kontrolalgoritmer og robotter. DTU Mekanik, DTU Elektro, DTU Space og DTU Diplom arbejder med disse områder.
4 Industrial internet of things
Det er ikke længere kun mennesker, der taler sammen over internettet. Det er også ting, der udveksler informationer. Det ser man bl.a. i sundhedssektoren, hvor man sætter små ’devices’ på operationsinstrumenter. Man ser også ’gadgets’ til at måle, hvor aktive vi er, og hvor meget vi skal træne. Under industrial internet of things (Iot) finder man bl.a. high performance embedded computing, forskellige platforme, sensorer samt additiv manufacturing som 3D- og 4D-print, hvor man printer komplekse ting som maskindele. DTU Fotonik, DTU Elektro og DTU Fotonik arbejder inden for disse områder.
5 Intelligente netværk og brugerplatforme
Det smarte hjem og den smarte by gør brug af sensorer, der opsamler data om alt fra trafikmønstre til luftkvalitet. De bliver brugt til at optimere og binde byen sammen. For eksempel kan husejere fjernbetjene kontakter og apparater, ligesom hjælpemidler med indbygget sensor gør det muligt at behandle patienter med fjernovervågning. Under intelligente netværk og brugerplatforme ser man intelligente brugerplatforme, connected home og smart cities. DTU Byg, DTU Compute og DTU Management Engineering arbejder inden for disse områder.
6 Digital health
Personlig sundhedsteknologi spiller en større rolle i fremtidens sundhedsvæsen, hvor digitale løsninger hjælper patienter til bedre sundhed. Eksempelvis er sensorer, som før kun var tilgængelige i et klinisk laboratorium, nu tilgængelige for patienter som bærbare digitale sundhedsteknologier. Under digital health finder man teknologier som it, biologi, behavioral monitoring, point-of-care devices samt smart food. DTU Elektro og DTU Nanotech, DTU Food, DTU Compute og DTU Management Engineering arbejder inden for disse områder.
7 Cyber security og privacy
Mange data bliver gemt, uden vi har givet samtykke. Den tankegang kommer under voldsomt pres. Herhjemme står danske forskere med en uhørt nøjagtig viden om danskernes arvemasse efter at have analyseret 50 familiers gener. Men hvordan kan vi bruge den viden som samfund? Under cyber security og privacy ser vi teknologier til datasikkerhed, digital infrastruktur og high performance computing. DTU Bioinformatik og DTU Compute arbejder inden for disse områder.
8 Industrial quantum computing
Kvantemekanik giver en masse udfordringer både rent materialeteknisk og i forhold til at bygge systemerne. Uanset hvor langt væk kvantecomputeren måtte være, kommer vi til at se nye teknologier og virksomheder udspringe fra dette område undervejs. Når vi taler om kvantemekanik, taler vi om kvantekommunikation, kvantesensorer og kvantecomputere. DTU Fysik og DTU Nanotech arbejder inden for disse områder.
9 Advanced materials
Inden for advanced materialsarbejder man med at give materialer forskellige egenskaber. Kan man gøre dem selvrensende eller stærkere end dem, vi kender? I så fald vil det ændre den måde, vi gør tingene på i dag. Området dækker over advanced functional materials, nye materialer og ’coatings’ som bl.a. ses i brændselsceller og kemiske processer. DTU Energi, DTU Nanotech og DTU Danchip arbejder inden for disse områder.
10 New business models
Mange små og mellemstore virksomheder, der lever af nicheproduktion af bestemte produkter, bliver udfordret i fremtiden. Tendensen afspejles bl.a. i musikbranchen, der er gået fra at sælge fysiske cd’er til streamingtjenester. Det kommer vi til at se mere af. Vi går fra at sælge et produkt til at udvikle servicevirksomheder. Teknologisk taler man om startups, new disruptive business models og business inside technology. DTU Management Engineering, DTU Diplom og DTU Skylab arbejder inden for disse områder.